Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • Argentina
  • New Zealand
Spanien
Sherry
Jerez / Sherry

Alfonso Oloroso Seco

González Byass
Med 8-10 års lagring inden frigivelse og tilsat både punch og præcision, så kan man endnu en gang undre sig over, hvorfor sherry i god kvalitet ikke koster mere, end den gør.
 
Palomino fino-druerne hentes udelukkende fra egne marker og både vinifikation samt den vigtige lagring foregår i Gonzalez Byass’ endeløse bygninger i Jeréz.
 
Alfonso Oloroso Seco er en vellagret, tør og fyldig oloroso fra González Byass, der, som den måske eneste sherry-producent, ikke behøver nogen nærmere præsentation.
I stedet vil vi præsentere vinen og vintypen. Oloroso seco er en forstærket, tør og særdeles aromatisk sherry-type; faktisk betyder oloroso ’duftende’ mens seco (tør) adskiller den fra varianter med restsødme. Oloroso har aldrig haft et tæt flor-lag til at beskytte den mod luftens iltindhold, og derfor foregår en langsom oxidation, som samtidigt er typens særkende. Den lange oxidative lagring giver en nøddeduftende vin med stor intensitet. Grundet et lavt syreindhold kan man til tider få opfattelsen af sødme i vinen til trods for, at den er tør.
 
Farven er lys mahogni med glinsende reflekser og intense aromaer af hasselnødder, valnødder, karameliserede mandler,  solmoden citron, orangeskal, tørrede  figner, jod, ristet eg, salt og vanilje strømmer med stor kraft og fylde ud ad glasset. Eftersmagen er nærmest uendelig.
 
Det er ikke ukompliceret at servere oloroso seco til mad, men når det lykkedes, så kan matchet være genialt. Prøv bland andet til manchego, vellagret, lufttørret skinke, oloroso-dampede muslinger, vildtpaté, confit, løgsuppe eller en okseconsommé eller en klar suppe med kød- og melboller.
 
Nyd denne vin serveret nogle grader under stuetemperatur (prøv selv og find dit sweet spot!) af et slankt hvidvinsglas.
 
90 points  Wine Enthusiast
 
92 points Guía Proenza
 
90 points Guía Peñin
 
Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description