Domaine Moltés
Alsace Pinot Noir Rouge
Denne drue er efterhånden en sjældenhed i Alsace, og endnu sjældnere er det at finde gode eksempler herfra!
Vi er her meget tæt på den nordlige grænse for, hvor Pinot Noir-druen kan modnes. Disse ”grænsevine” giver spændende vine med skrøbelig, feminin frugt og fin syrestruktur.
Duften har klassiske Pinot Noir elementer med kirsebær og jordbær, fugtig skovbund og lidt grønne urter. Smagen er let, elegant og forfriskende. Her spiller vinen ikke på sødmefuld fylde, men på skrøbelig elegance hvor frugtsyren er vinens rygrad, da der praktisk talt ikke er garvesyre i vinen.
Vinen er velegnet til de lyse, lette kødretter, specielt med ristede svampe og vil desuden være meget flot til f.eks. en stegt filet af torskefisk. Her har man muligheden for at bruge det lidt kraftigere tilbehør, som ellers ville overdøve en hvidvin.
Husk at servere vinen let afkølet – gerne ved 13-16° alt efter temperament. Vinglassene bør være rummelige, idet vinens duft er (mindst!) den halve oplevelse.
Vinen er certificeret økologisk.
