Italien
Bordvine
Piemonte
Fratelli Alessandria
Verduno Pelaverga 'Speziale' 2019
En vidunderlig, piemontesisk raritet, der med sin elegante, friske og meget personlige stil scorer topkarakter på charmeskalaen. Fratelli Alessandria tager pelaverga seriøst og laver vel den bedste version af alle.
Denne pelaverga prøver ikke at gøre barolo rangen stridig, idet den hverken har samme lagringspotentiale eller når samme dybde som husets Baroli, men hvad den måtte mangle på de nævnte parametre udlignes så sandelig, når man taler drikkeglæde og personlighed. Druen hedder pelaverga (piccolo) og dyrkes kun omkring Verduno, deraf tilnavnet ’speziale’. Druerne kommer fra to hektar, der står i markerne Riva Rocca, Campasso, Boscatto, Sotto Orti og Galleria, alle beliggende i 300-400 meters højde lige ved Verduno by, hvor den kalkholdige mergel dominerer undergrunden.
Gæringen og den efterfølgende lagring er foregået på rustfrit stål for at beholde de drueidentiske aromaer.
Den åbne flaske giver en vidunderlig, aromatisk og glad vin med elegant, ’svævende’ rosenrød frugt, lidt orangeskal, grenadine og det meget karakteristiske, krydrede præg af friskkværnet sort peber.
Det er en vin, der stimulerer intellektet såvel som nydelsescentret, hvilket ellers er et beklageligt sjældent sammenfald.
Husker man at servere vinen ved 12-15°, får man en personlig vinoplevelse af bedste skuffe, så husk det nu!
Verduno pelaverga drikkes bedst ung og af et rummeligt glas, gerne solo, men den er også en fantastisk ledsager til pizza, antipastbordets salami-udvalg, carne cruda, rillettes og ikke mindst vitello tonnato.
91 points Robert Parker's Wine Advocate
NOVEMBER 2020: UDSOLGT!
- vi glæder os til årgang 2020, der hjemkommer sommeren 2021.
