Glowing Day Shiraz
South Eastern Australia
Shiraz er næsten blevet synonymt med Australien og næsten alle vine på denne drue er blevet til efter en skabelon med fyldig, føjelig og bamset frugt, der er som skabt til gennemsnitesdanskerens præferencer.
Når man omtaler noget som 'shiraz' i stedet for 'syrah' er tonen derfor slået an: alle vindrikkere på nær de allermest vin-ordblinde ved allerede, hvad de kan forvente.
Duft og smag byder på modne, mørke bær med brombær og lidt solbær som aromabærere. Glowing Day Shiraz er en ukompliceret vin, der er nem at drikke og nem at holde af.
25 cl. formatet giver muligheden for et par glas, når ikke man ønsker at åbne en hel flaske.
Den er også oplagt som en del af en gavekurv eller skovturspakke, hvor det praktiske skruelåg sikrer, man ikke behøver at medbringe en proptrækker og dermed undgår en sigtelse for brud på våbenloven.
