Knebel Riesling
von den Terrassen
Weingut Knebel er et familiebrug med 7 hektar vinmarker på stejle terrasser omkring Winningen i Mosel, hvor der laves håndlavet vin i referenceklassen, hvilket bekræftedes med indlemmelsen i VDP i 2017.
Her laves fremragende vine, helt fra de knastørre til de ædelsøde.
Alt er håndarbejde, hvilket er en selvfølge for dem, der har set markerne; de ligner mest af alt lodrette bjergvægge. Det er ikke alene en fysisk udfordring at lave vin her fra: det er afsindigt omkostningstungt at lave vine fra et så fjendtligt landskab. Ikke desto mindre leverer vinene stadig god value-for-money. Der er siden 2012 hverken anvendt hverken herbicider eller kunstgødning.
Riesling von den Terrassen betyder ’riesling fra terrasserne’ som henviser til de stejle bjergsider, der er indrettet med skifferterrasser for at kunne opdyrke dem.
I denne vin er der tale om riesling fra markerne Hamm, Domgarten og Röttgen. Riesling Von den Terrassen er en tør, ultraren, spontangæret vin, aromatisk glasklar men også med uforklarlig dybde.
Dette er indbegrebet af drikkeglæde – denne vin er med garanti væk i en fart, så snart den åbnes, og 75 cl. syner pludseligt af lidt. Mosel og riesling kan noget helt specielt – ingen andre steder i verden har de samme kombination af lethed og intensitet.
I denne tørre vin får man et klarsynet mineralsk udtryk, pakket ind i hvidblomstrede aromaer med en snert af bergamot og en sart, men insisterende frugt. En snorlige finish vidner om et druemateriale i topklasse, der ikke er blevet forceret gennem tung maceration.
Her fornemmes tydeligt, man har ønsket at bevare den rene mosts saftighed i den endelige vin.
Von den Terrassen er nem at drikke, hvis man vil have en verdensklasse hyggevin, men den har både kompleksitet og koncentration til at ledsage smagsintense retter.
93 points Robert Parker's Wine Advocate
"Fermented one-fifth in acacia wood, the 2019 Riesling Von den Terrassen is pure, fresh and salty on the nose. Dense and juicy on the palate, this is a concentrated, salty-piquant and persistent dry Riesling of great class, tension and length."
