Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • Argentina
  • New Zealand
Portugal
Portvine
Douro

Kopke Colheita 1960

Her er et stykke flydende vinhistorie. For 60 år siden blev denne vin fodtrådt i de lave granitkar, lagares, og efter endt gæring lagt på 550-650 liters gamle, neutrale egefade i Vila Nova de Gaia, hvor den nu efter at være blevet passet og plejet i ufattelige 6 årtier først nu er blevet tappet og frigivet til salg.

 

60 års oxidativ lagring har påvirket vinens aromaer, så det udelukkende er lagringen, og ikke den oprindelige vin, man smager – helt som man ser det med spiritus som eksempelvis cognac, hvor en neutral spiritus (i særligt heldige tilfælde!) antager karakter gennem lang fadlagring.

 

1960 var året man kunne lytte til statsminister Viggo Kampmann og på tv se OL i Rom, en af de første begivenheder i verdenshistorien, der nød bred tv-dækning. En vin der er lige så gammel vil altid være en bekostelig affære, men skal man smide en stor sum penge efter en vin, er dette ikke det værste sted at kaste den hen. For her er en vin i absolut topform, der smager bedre nu end nogensinde; fuldmoden men spændstig.

 

Kopkes colheitaer udviser altid ophøjet balance og har ingen påtrængende sødme, men er altid meget komplekse med en perfekt afstemt syre. Duft og smag har top-intensitet, der på uforklarlig vis er parret med kompleksitet, længde og drikbarhed. Sødmen holdes fint i ave og nødde- og moscovado-aromaer passes op med syltet citrusskal, julekrydderier, lidt medicinske noter og en dejlig syre.

 

Dette er portvinskunst, der børe nydes uden noget til; tilsæt kun beundring og nyd den i ro og mag med en nøje udvalgt skare af rettroende.

 

Serveres ved 14-17°.

 

95 points Robert Parker's Wine Advocate

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description