Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • Argentina
  • New Zealand
Italien
Bordvine
Toscana

La Colombina
'Palpito'

Toscana IGT 2013
Palpito er helt forrygende 'value-for-money' fra vor lille, gode Brunello-producent, La Colombina. Ikke en højtråbende vin, men en vin, der udviser kompleksitet langt ud over prisklassen.
 
Palpito blev tidligere frigivet som DOC Sant'Antimo, men da ingen kan placere denne DOC geografisk, har man valgt det bredere, mere mundrette og ikke mindst velkendte Toscana, som de fleste vindrikkere faktisk har en idé om, hvor er.
Druerne håndhøstes fra egne marker omkring Castelnuovo dell'Abate i den sydlige del af Brunello-zonen, men modsat Brunello, hvor kun sangiovese grosso må anvendes, er reglerne i Toscana IGT mildest talt liberale.
 
Palpito er et smagfuldt sammenstik af sangiovese, cabernet sauvignon og merlot. Det forunderlige ved 'Palpito' er, at mens sangiovese normalt helt overdøves aromatisk af 'bordeaux-sorterne', så er der i vinen tydelig sangioveseprofil trods procentuelt overtal af 'bordeaux-druer'.
 
Dette er en tør, men sangiovese-saftig sag, der er yderst karakterfuld med en klar toscansk profil og perfekt modne tanniner. Duft og smag har både spændstige kirsebær og modne blommer og lidt ceder fra fadlagringen.
En solid bær-kerne formår at levere koncentration uden for meget tyngde, så frugtfokuset er holdt og lysten til det næste glas ikke forsvinder. 
 
Server vinen til det, som man får langet over disken i mellem-Italien, dvs. enkelt og velsmagende!
Vi anbefaler at servere vinen under stuetemperatur, ved ca. 15-18° og meget gerne i ikke for store 'bordeaux-glas', som bedst fanger vinens aromatiske profil. 
 
½ -1 times iltning kan anbefales til denne vin.
 
 
 
Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description