Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • Argentina
  • New Zealand
Frankrig
Bordvine
Bourgogne

Le Vieux Quartier

Bourgogne Pinot Noir 2016

Bourgogne handler grundlæggende om parfumeret og ikke mindst skrøbelig frugt. Vinen skal være elegant og besidde de særlige aromatiske kendetegn, der har affødt det ofte misbrugte tillægsord ’burgundisk’.

Vi mener, at rød bourgogne skal kunne drikkes i store slurke og stimulere både sanser såvel som intellektet.

 

På trods af en for området uambitiøs pris, så får man med Le Vieux Quartier Bourgogne Pinot Noir en dejlig og uprætentiøs bourgogneoplevelse med den rette mængde kirsebærsaft og spændstighed. Druerne købes fra et udvalg af drueavlere i Côte de Beaune og Côte Chalonnaise.

 

Vinifikationen foregår med afstilkning og en kølig opblødning før gæringen, der har varighed af en uges tid med daglig, manuel pigeage. Efter en skånsom presning hviler vinen et par dage på den grove del af bundfaldet, hvorefter vinen omstikkes, stabiliseres og lagres på rustfrit stål.

 

Dette er en let, tør rødvin, hvor duft og smag har elementer af røde kirsebær, hindbær og tranebær med en let rustik, urtet kant i baggrunden af aromabilledet. Smagen har dejlig friskhed og intensitet, der ikke trætter smagsløgene, men snarere animerer til det næste glas.

 

Denne vin er velegnet til de lettere kødretter med fugl, kalv eller ikke for branket oksekød. Eventuelle saucer bør ikke være for gumpetunge: rød Bourgogne har det generelt godt med rødvinssaucer og fungerer fremragende sammen med svampe af næsten enhver art.

 

Vi anbefaler et rummeligt vinglas og en serveringstemperatur på 14-17°.

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description