Italien
Bordvine
Sicilia
Barone Montalto
Organic Nero d’Avola
Sicilia DOC 2021
Økologisk vin fra det solbeskinnede Sicilien, hvor den økologiske dyrkning og arbejdspraksis parret med Italiens største vinregions stordriftsfordele har resulteret i betalelig value-for-money med det sympatiske ved en miljøvenlig profil som en ekstra gevinst.
Den lokale nero d’avola er Siciliens mest succesrige drue, og vel i det hele taget en af Italiens mest populære druer, der med sin forførende saftighed og solskin i flydende form rammer en populær smagsstil med en intens, frugtig aroma og en fordøjelig syrestruktur.
Barone Montalto har på Siciliens vestkyst dyrket vin gennem 5 generationer, men det er især inden for de seneste 15 år, man har set en veritabel vinrevolution i regionen. Massive investeringer i markpleje og produktionsfaciliteter har givet vinene et enormt kvalitativt løft og fortidens grove, alkoholiske børster er nu heldigvis fortid – de er for længst afløst af saftige, fyldige vine, der via moderne vinifikation har både friskhed og eksemplarisk renhed.
Druerne høstes nær Trapani i 250-350 meters højde, hvor kølende havbriser fra Atlanterhavet holder øens ellers hede klima på et fornuftigt niveau.
Montalto Organic Nero d’Avola har en parfumeret næse af skovbær, friske figner, blåbær, røde roser og et anstrøg af ristet kaffe fra ganske kort tids fadlagring. Smagen er med sin saftige profil med tætte bærnuancer og blide struktur en charmetrold, der med sin drikkevenlige stil appellerer kraftigt til rustikke kød- og gryderetter, pizza og pastaretter på tomatbasis og andet uformelt selskab.
Vi anbefaler at servere vinen lidt under stuetemperatur ved ca. 17°.