Australien
Bordvine
South Eastern Australia
Busby’s Mate
Big Chunky Red
2020 South Eastern Australia
Australierne evner med deres sympatiske, ukrukkede stil at finde på maleriske navne, der på uhøjtidelig vis udtrykker vinmagerens personlighed men så sandelig også vinens.
Busby’s Mate er netop en vin, som appellerer bredt via sin fyldige, charmerende stil kombineret med en spændstig frugt. Man får med dette pletskud af en vin en kompleks duft- og smagsoplevelse, hvor friskheden er i behold, så smagsløgene ikke trættes efter det første glas. Den smager ganske enkelt af det, som vi godt kan lide; et glas mere!
Druerne hentes fra forskellige regioner i det sydvestlige Australien. Størstedelen af vinen udgøres af ruby cabernet, med et tilskud af cabernet sauvignon og petit verdot, der er med til at sikre balance og kompleksitet. Veldoseret fadlagring runder vinen af og byder til med lidt ristede nuancer i en vin, der ellers byder på skovbær, tranebær, jordbær samt et herligt krydret element af nålegran og kamfer. Smagen er fyldig med afbalanceret stoflighed og perfekt afrundet finish.
Busby’s Mate er en fremragende og betalbar all-round vin, der snildt kan serveres med en rød bøf og andet i samme vægtklasse, men via sin afrundede karakter er dette også en glimrende ’slubre-vin’.
Nyd nu og de næste par år frem, serveret lidt under stuetemperatur ved ca. 16-18°.