Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • Argentina
  • New Zealand
Frankrig
Bordvine
Bourgogne

Dom. Monthélie-Douhairet-Porcheret
Saint-Romain

Sous Le Château 2018

Dette er pivende ren hvid bourgogne; en fokuseret chardonnay i en udtalt mineralsk stil fra Meursault-genboen, Saint-Romain, der ligger i en sidedal til Côte d’Or, lige efter Auxey-Duresses.

Byen ligger for foden af en næsten lodret kalkstensklippe, og under den ligger både byen og marken Sous le Château, opkaldt efter den borg, der nu kun er ruiner af.

Dette er velsagtens appellationens bedste mark, der ligger højt (280-400m) og med pæne hældningsprocenter.

 

Domainet med det lange navn er et lille familiebrug, der siden 2014 er drevet af Cataldina Lippo og Vincent Monfort. Cataldinas bedstefar, André Porcheret, har bestredet positioner hos Hospices de Beaune og Lalou Bize Leroy, da sidstnævnte omlagde til biodynamisk drift, længe før den slags blev moderne. Der er meget få maskiner her men til gengæld meget manuelt arbejde; dette er med andre ord rigtige vinbønder.

 

Der både gæres og vinificeres på egetræ – i dette tilfælde ældre egefade i 15 måneder inden aftapning.

 

Douhairet-Porcheret Saint-Romain Sous le Château er en fokuseret, mineralsk sag med grønne æbler, citronolie, hvide blomster, gule kalkmineraler samt en antydning af bivoks. Der er intensitet og nerve pakket ind i let fylde og en moden syre. Det er både ærlig og ægte bourgogne, der ikke er pakket ind i cremet eg.

Man kan her nyde en vin, der præsterer godt allerede, men vinen vil også kunne henlægges nogle år.

 

Husk at nyde vinen tempereret – i omegnen af 12-15° synes passende.

 

En stegt kylling med sprødt skind vil være en herlig partner til vinen, men også skindstegt fisk passer godt. Med modenhed i flasken kan man introducere lidt svampe og fløde i maden.

 

Beskedne 900 flasker blev produceret i årgang 2018.

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description