Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • New Zealand
Italien
Bordvine
Piemonte

Fratelli Alessandria

Barolo Gramolere 2018

Gramolere-marken ligger syd-sydvestligt eksponeret i Monforte d’Alba på vejen mod Perno (som den eneste af husets marker - de øvrige ligger i Verduno) på en blanding af kalkholdigt ler og sand. På denne højtliggende topmark ejer familien to hektar med over 40 år gamle stokke.

 

Vinene fra Monforte er mere ’bredskuldrede’ og har mere struktur og balsamisk, myntet tjærepræg end Verduno-vinene, men ikke desto mindre fornemmer man også i denne vin Fratelli Alessandrias finesserige stil.

Vinifikationen foregår efter samme modus som de øvriger cru’er, hvilket vil sige gæring og maceration af godt tre ugers varighed på en ståltank, hvorefter vinen lagres tre år på to store fade af slavonsk eg, hvilket giver 6-7.000 flasker alt efter årgangen. Der er, en markant struktur til trods, nydelse at hente allerede ved frigivelse, da tanninerne er i topkvalitet, men vinen vil folde sig ud aromatisk ved yderligere lagring.

Henlæggelsespotentialet skønner vi er ca. 20-40 år fra høstår.

Gramolere er den mest potente af husets vine, hvor man i duft og smag finder et konglomerat af finesse og power, der udmønter sig i mørk, balsamisk frugt, lakrids, tobak, menthol og tjære. Der er smuk fysiologisk modenhed i den magtfulde frugt, men finishen har modne, faste tanniner, der holder frugten i skak. Eftersmagen har fremragende længde, og vil med yderligere flaskelagring bare tiltage markant i kompleksitet.

 

Fratelli Alessandria Barolo Gramolere vil vise sit værd, når den serveres korrekt (bourgogneglas og tempereret til 16-18°) og sættes sammen med den rette mad, som i dette tilfælde kunne være enkle kødstykker med stegeflade, især Piemontes kraftige, rustikke braisere-retter, svamperisotto eller stegt hårvildt.

 

94 points Robert Parker's Wine Advocate

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description