Les Mougeottes
Pinot Noir
Pinot noir er ikke længere udelukkende den højt skattede røde bourgogne-drue, hvis gode eksemplarer nu er blevet for kostbare til selv velbjergede vinelskere.
Takket være druens udbredelse i det sydvestlige Frankrig er der kommet en mere demokratisk fortolkning af druen, der, som denne vin, er forbavsende betalbare, med en – indrømmet – mere simpel, men samtidigt en mere folkelig vinprofil, hvor der er en mere afrundet frugt og mindre syre end i Bourgognes rødvine.
Pinot noir er ekstremt kræsen med, hvor den vælger at give gode resultater. Udvalgte steder i Languedoc er det muligt at lave vellykkede versioner, der IKKE smager af bourgogne og heller ikke forsøger på det. Til gengæld får man budgetvenlig, ren pinot noir med sund, saftig frugt og flot fylde.
Les Mougeottes Pinot Noir er en sådan vin: læskende, robust vin, der på forbilledlig vis forener druens lave garvesyreindhold med det varmere klimas påvirkning, der giver bæraromaer der går i retning af morbær, brombær og kun en anelse jordbær. Her er ren drikkeglæde, hvor fraværet af dystre tanniner giver en sømløs drikkeoplevelse.
Les Mougeottes er ikke højtragende vin, men en ærlig og velsmagende sag, der serveret ved 14-16° vil sprede glæde over en bred kam.