Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • New Zealand
Portugal
Bordvine
Douro

Quinta do Portal

Douro Reserva 2021

Denne dejlige røde douro reserva forener den områdetypiske tætte, sunde frugt med en velplejet struktur men uden at være ligegyldig bassevin: dét lader sig kun gøre, når druematerialet er i top og vinmageren har styr på sit.

Her er struktur og substans til mindst et årtis lagring, og den tålmodige vil til den tid utvivlsomt kun ærgre sig over, man ikke købte mere af den. Quinta do Portal Douro Tinto Reserva lagrer forrygende godt, og kompleksitet såvel som terroir-aftrykket forbedes betrageligt med yderligere henlæggelse.

 

Druerne er en trio bestående af gengangere fra portvinsproduktionen; touriga nacional, tinta roríz og touriga franca. De høstes fra lavtydende, gamle vinstokke ved perfekt modenhed fra de skifferklædte bjergsider i hjertet af Pinhão-dalen, der rummer regionens bedste marker.

Samme sted har Quinta do Portal hjemme, og her har de investeret en stor bunke penge i et moderne vineri  bygget ind i en bjergside, så bl.a. kælderen holder sig kølig året rundt.

 

Efter gæringen tilbragte vinen ni måneder på en blanding af nye og brugte franske barriques, der har rundet vinen af og i den færdige vin har bidraget med ekstra kompleksitet og blide tanniner.

 

Udtrykket i vinen er både frugtmættet, tætpakket men også forfinet og komplekst. Mørk bærfrugts saftighed passer fornemt sammen med vinens mineralitet og de cedertræs- og espressonoter, der stammer fra fadlagringen.

Intensiteten er høj uden at virke anmassende eller mættende, og i det hele taget er dette bare en af de velafbalancerede vine, det er svært at se sig rigtig sur på. Dette er vin med personlighed, der både kan nydes nu og i mindst et årti frem.

 

Serveres lidt under stuetemperatur ved 15-18°, gerne af rummelige bordeauxglas.

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description