Sydafrika
Bordvine
Western Cape
Secretary Bird Merlot
Western Cape 2021
”Sekretærfuglen” er en glimrende repræsentant for Sydafrikas budgetvenlige vine.
I Western Cape fandt vinmageren, Robin Naylor, ved besigtigelse af vinmarkerne en sekretærfugl vandrende rundt mellem vinstokkene, og han besluttede sig derfor spontant for navnet til vinen.
Råmaterialet til denne merlot stammer fra ældre vinmarker i Wellington/Swartland, som har lave regnvejrsmængder og en høj andel af granit i jordbunden.
Secretary Bird Merlot er en mørk og fyldig vin med moden frugt i næsen og en let krydret tone. I munden har den overvejende indslag af mørk bærfrugt og god fylde for prisklassen.
Nydes ved 15-18° og gerne i selskab med retterne fra hverdagskøkkenet.