Villa Loren
Prosecco Rosé DOC
Dette er ligefrem, charmerende prosecco rosé, der har lidt mere fylde end den traditionelle, hvide udgave, som er elsket verden over.
Prosecco i rosé-udgaven er en nyere opfindelse, hvor farven kommer fra pinot noir-druen, hvilket har vist sig at være et lykkeligt ægteskab med den traditionelle glera-drue.
Prosecco produceres i et område nord og nordvest for Venedig, i et smukt landskab ved Po-sletten, inden rullende bakker bliver til bjerge.
Denne prosecco er lavet på charmat-metoden, og via top-moderne vinifikationsfaciliteter sikres en frisk, sprød frugt og blide, brugervenlige bobler. Grundvinene til vinen er vinificeret først med hver drue for sig, sidenhen blandet, og derefter er boblerne undfanget i tryktank, hvor den har tilbragt et par måneder.
Villa Loren Prosecco er en frugtig og charmerende vin, der har sin berettigelse, når det ikke behøves at være knusende tørt, formelt og dyrt. I denne prosecco finder man en afrundet, frugtig profil i en smagsstil, der er i den halvtørre ende . Duft og smag har hovedsageligt elementer af røde æbler, røde sommerbær med den rigtige mængde opfriskende bobler.
Vinen er nydelig på egen hånd, men den kan også bruges som mousserende grundvin, der kan blandes med et utal af miksere.
Nydes køleskabskold.