Barone Montalto
Catarratto/Viognier
Tør, fyldig og aromatisk siciliansk hvidvin, originalaftappet af Barone Montalto; familien, der gennem fem generationer har dyrket vin på den sicilianske sydvestkyst nær Marsala, hvor den lokale catarratto-drue dyrkes side om side med indførte druetyper og bidrager til spændende vine. Den danner her par med viognier, mest kendt fra det nordlige Rhône; et en utraditionelt men udtalt vellykket blend.
Dynamiske ønologer har præsteret en frisk og tør vin med en renhed, præcision og en koncentration, som sjældet ses i boksvine, og branchens bedste aftapningsanlæg sikrer kvaliteten i grundvinen forbliver intakt.
Montalto Catarratto/Viognier byder sig til med moden citrusfrugt og en blomstret personlighed fra catarratto-delen. Viognier-druen leverer fylde med aromaer af tropiske frugter, pære og melon. Resultatet er en tør og frisk vin med en dejlig blanding af friskhed og naturlig fylde fra druerne.
Nyd vinen til de lettere frokostretter, som aperitif eller til fjordrejer, skaldyr, sommersalater eller som basisudrustning til sommerhus, altan eller have.
Den praktiske emballering passer ikke alene godt til køleskabet, men holder også vinen frisk i flere uger efter åbningen grundet den selv-vakuumerende pose, der sørger for, at der ikke kommer luft til vinen.