Hvorfor lagre med etiketten opad?
Verden over lagres god, ambitiøs vin liggende, så proppen holdes våd og dermed tæt. Etiketten vender op af flere grunde:
etiketten kan læses uden at forstyrre vinens leje under lagringen
evt. bundfald lejrer sig på flaskens ’bagside’, så man før og under dekantering kan holde sig orienteret om bundfaldets placering
Kend den på knæet
De findes i alle afskygninger, hvoraf flere ligefrem er gode! 'Tjener-proptrækken' er særdeles driftsikker og forholdsvis skånsom mod proppen - især hvis der er et to-delt optræk, så proppen trækkes lodret op. Vigtigt er, at proptrækkerens spiral er hul, så den ikke flækker korken. De såkaldte 'lever-modeller' sikrer helt lodret træk og har også god imponator-effekt! Til gamle, skrøbelige korkpropper kan den forunderlige, to-benede Ah-So anbefales, evt. i kombination med en tjenerproptrækker (tjenerproptrækker nederst), når det er særlig slemt! Der er også opfundet en tjekket rigmandsversion af sidstnævnte; The Durand, der til over 1000 kr gør det mindst lige så godt som fattigmandshacket til en brøkdel.
Hvad ser man efter?
Se gennem glasset mod en hvid baggrund og se efter farve og spil (hvis du gider). Der er ingen regler for, hvorledes en vin skal se ud: det afhænger helt af type, vinmagerens lune og opbevaring. Kender man sin vintype, så kan farven være en god aldersindikator. Endvidere kan man se efter bundfald eller vinsten, hvis man har set stort på dekanteringen. Andre gange kan man kigge undersøgende på vinens farve, så man har noget at give sig til, mens man drikker den...
Hvor meget skænker man?
Skænk kun til glasset maksimalt er en fjerdedel fyldt, så der er plads til at slynge vinen let i glasset. Manøvren er hverken blær eller overtro, men er duftens fødselshjælper. Er du til store mundfulde, så dimensionér glasset derefter.
Hvilket glas er det rigtige?
For vin- og glasnørderne er der for længst gået religion i at vælge det rette vinglas, men der er enkelte grundregler...
Et godt glas er først og fremmest et, du kan lide. I den højpandede skole er det en hel religion at vælge det rigtige. Sørg først og fremmest for, det er klart og gerne snævrere i toppen end i bunden, så det holder på bouqueten. Glassets vægt og balancepunkt er også værd at orientere sig om, hvis man tilbringer lang tid sammen med sine glas. Vigtigst er dog, at glasset er helt rent og ikke smager af opvaskemaskine eller unoder fra vinglasskabet.
Hvorfor skænke til sig selv først?
Det er skik fra en tid, hvor mænd gik med kappe og hældte gift i hinandens vin. I dag praktiseres det for at kontrollere, at alt er vel, inden du servicerer din næste. Og hvem kender vinen bedre end den glade giver? Det er trods alt nemmere at hælde sin egen vin ud end at indsamle et dusin glas med fejlbehæftet vin.
Hvorfor er der 75 cl. i en flaske?
En standard vinflaske har et rumfang på omkring trekvart liter, fordi det var det kvantum, som munken Dom Perignon fandt det passende for en voksen mand at indtage til et måltid.
40 år er ingen alder
Her finder du Portugals ældste portvinshus C. N. Kopke & Co.’s egen klassifikation af 58 års portvine på en skala fra 1 til 7, hvor 7 angiver den bedst mulige årgang. Kvaliteten gælder de høstede druers kvalitet og som vine derfor kun ruby-typer, herunder vintage - colheitaers kvalitet bestemmes fortrinsvis af selve lagringen - ikke af året.
Hvad er Late Bottled Vintage?
Late bottled vintage port (LBV) er ikke en vintage port, som navnet på forvirrende vis antyder. Man efterstræber dog at skabe en vintage port-lignende vin af god kvalitet men holdt i en lettere stil. Nogle huse kan lave ’traditionelle’ LBV´er, som godt kan tage kampen op med en vintage. Vores egen Quinta do Portal er et godt eksempel på sidstnævnte type. LBV tappes efter 4-6 års fadlagring og er altid fra én bestemt årgang, hvor etiketten både angiver høståret og tapningsåret. Nogle LBV'er er ufiltrerede, har almindelig korkprop (Qta do Portal) og vil oparbejde bundfald, mens andre med vrideprop (Kopke ) næsten ikke samler bundfald og er serveringsklare efter åbningen. Kopke’ LBV er eksempelvis skabt til umiddelbar nydelse. Derfor: ambitiøs, henlæggelses-værdig LBV er uden filter og forsynet med alm. korkprop, mens vrideproppen er reserveret de LBV'er, der nydes nu.
Hvad betyder 'Colheita'?
Colheita oversættes rettelig som høst/indsamling men betyder på portvinssprog årgang. Står der colheita på flasken, er indholdet tawny fra én bestemt årgang og til forskel fra de blendede tawnies med aldersangivelse, afspejler colheita den enkelte årgangs karakteristika. Colheita skal lagre mindst 7 år på træfad, men lagres ofte meget længere. Derfor skal der angives to årgange på flasken: høståret og aftapningsåret. Colheitas er principielt drikkemodne, når de tappes og udvikler sig som hovedregel ikke positivt videre på flasken. Udtales i øvrigt 'koldjæita' og ikke 'koldhitta'!
Er der forskel på Ruby og Tawny?
Hvad alder og kvalitet angår, er der ingen væsentlige forskelle på de to standardtyper, som tilsammen udgør små 95 % af den totale produktion af portvin. Begge lagres i ca. tre år – ruby på større fade eller tank, der bevarer frugtighed og den mørke farve. Tawny er lysere via oxidativ lagring på større og mindre fade, knap så kraftig, mere oxideret og lidt blødere. Ruby skal gerne smage af den oprindelige vin, mens tawny i den ideelle verden skal have sin aromatik fra lagringen, hvilket dog er vanskeligt med en så kort lagring.
Tawny med aldersangivelse
Først med lang tids fadlagring beynder begrebet tawny at rime på sin oprindelige mening. Tawny med aldersangivelse dækker de bedre kvaliteter, der er langtidslagret på fad, og - i modsætning til colheita - er et blend af forskellige årgange. Herved kan portvinshusene via kældermesterens erfaring og evner år efter år fastholde husets egen stil - ganske som man ser det med NV/basis-champagne, cognac, whisky m.fl.
Tawny med aldersangivelse – 10, 20, 30, 40 og 50 years old – er fadlagrede, ordreaftappede vine. Tappeåret fremgår af etiketten, og her er så frisk et tappeår som muligt at anbefale. Aldersprædikatet på flasken angiver vinens aromatiske aldersprofil, hvilket ikke direkte kan oversættes som blandingens gennemsnitsalder, men det er en anden og lidt kompliceret størrelse, som vi må trætte læseren med andensteds.
Hvornår bliver et år Vintage?
Vintage er en ufiltreret portvin fra et enkelt års høst på husets bedste, mest potente druer. Det er dog ikke hvert år, alle portvinhuse ’erklærer’ vintage. Nogle år berettiger det portugisiske klima ikke til vintage port. I 1986 blev det tilladt at eksportere direkte fra Dourodalen, hvor der tidligere udelukkende måtte afskibes fra det demarkederede område i Vila Nova de Gaia. Hermed åbendes et nyt marked for eksport direkte fra mindre producenter, der før hverken havde råd eller mulighed for faciliteter i Vila Nova de Gaia, langt fra Dourodalen. Udviklingen er derfor gået fra et marked med få, altdominerende aktører (sig 'oligopolister', hvis du vil distancere dig fra dit publikum), der erklærede få vintage-årgange - typiske 2-3 gange per årti - til et markant mere forplumret og pluralistisk kludetæppe, hvor mange små producenter nu laver vintage port næsten hvert år.