Cycles Gladiator
Chardonnay
Californisk chardonnay spænder stilistisk meget vidt; fra de voldsomt fyldige, fadtunge og bredskuldrede typer til noget, der kommer særdeles tæt på chablis.
Cycles Gladiator ligger et sted midt i mellem, hvor afstemt fylde parret med god friskhed giver en behagelig drikkeoplevelse.
Stilen er uhøjtidelig, som californierne selv er det, men tag ikke fejl: vinen er lavet på et topmoderne vineri, hvor ny teknologi aldeles uproblematisk går hånd i hånd med statens rige vintraditioner.
Cycles Gladiator Chardonnay er gæret køligt på rustfrit stål, hvorefter vinen er lagret videre på stål samt egefade af varierende alder. De nye fade afgiver mest aroma, mens ældre fade er mere neutrale, men giver vinen en gunstig, kontrolleret mikrooxidation. Vinfikationen har bevaret frugtaromaerne og tilføjet vinen et cremet touch.
Duft og smag har elementer af fersken, melon og citrus med undertoner af ananas og cremet eg.
Der er overraskende megen fylde og intensitet for prisklassen og fin længde på eftersmagen.
Nyd denne vin til en cremet pastaret, til stegt eller ovnbagt fisk, til en let kyllingeret eller som en halvfyldig solo-vin.
Nydes afkølet ved 8-10°.
