Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • New Zealand
Frankrig
Bordvine
Bourgogne

Domaine Cornu
Pernand-Vergelesses Blanc

Sur Herbeux 2022

Dette er solid, hvid enkeltmarks-bourgogne fra den lille, familieejede producent, Domaine Cornu.


Pernand-Vergelesses er en af de mindre kendte kommuner i Côte d’Or, beliggende i den nordlige ende af Côte de Beaune, hvor den, som en af tre landsbyer, omgiver Corton-højen. Den gunstige kombination af bedre markarbejde og en positiv effekt af nabokommuners stigende vinpriser, har givet producenter i Pernand-Vergelesses bedre råd til at satse på lavere udbytter og kvalitet generelt. Klimaforandringerne har været en hjælp for denne appellation, der tidligere har haft problemer med at opnå passende modenhed i druematerialet.


Sur Herbeux-marken ligger i udkanten af Magny Les Villers, på en skråning i 350-380 meters højde, hvor kalkstenen i de øvre lag blandes med mergel. Vinen er gæret med vildgær og lagret ca. 12 måneder på lokal eg fra Meyrieux og Claude Gillet i de klassiske 228 liters bourgogne pièces.


Duft og smag har både fokus og intensitet i form af citrus, abrikos og med aromakomponenter fra fadet. Den har en lille fedme uden at være flommet, og den slutter med fin længde og renhed.


Vinen smager dejligt nu, men den vil også kunne henlægges mindst 5-7 år fra høståret. Med tiden vil de eftertragtede aromaer af brunet smør/hasselnødder støde tid, og vinen vil fremstå mere cremet.


Skænkes i rummelige glas og ved en serveringstemperatur på 10-15°.

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description