Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • New Zealand
Frankrig
Bordvine
Bourgogne

Domaine Fourrey
Chablis Grand Cru

Valmur 2023

Dette er Fourreys bedste vin, der, ift. de øvrige, har et ekstra gear, både hvad koncentration og kompleksitet angår. 

Valmur er et af Chablis’ absolut bedste terroirs, der giver intense, faste og udtalt mineralske vine. 

 

Domaine Fourrey er et lille, familieejet hus, hvor fjerde generation, med Jean-Luc Forrey i spidsen, dyrker 25 hektar fra petit chablis til grand cru. Der anvendes ingen herbicider, og gødningen er udelukkende organisk. 

 

De håndhøstede druer membranpresses efter en kort maceration, og der gæres med egen gær på ståltank under temperaturkontrol. Valmur lagres derefter ca. to år, fortrinsvis på ældre demi-muids, hvor vinen også gennemgår malolaktisk gæring. 

 

Som ung fremstår Fourrey Chablis Grand Cru Valmur fast i sulet med rank, pivende ren frugt og med ungdommelig struktur. Aromatisk er den ikke præget af træ, men den mikoroxidation, som træet bidrager med, giver en lidt bredere stil end stållagret vin. I denne kernesunde, knastørre vin kan man nyde dens underspillede kraft med ciseleret kalkstenspræg i en klar hovedrolle, flankeret af citron og saltsyltet/konfiteret citron. Der er ingen oxidative noter at spore: dette er en klokkeklar, transparent vin, som dog sagtens kan nydes nu, om end den vil udvikle sig positivt ved lagring. 

 

Find de rummelige glas frem og nyd vinen ved en serveringstemperatur på 11-13°, helst ikke for koldere, da vinen i givet fald ikke får lov at vise sine aromatiske kvaliteter. 

Et godt madmarch er ’klassisk fransk’, gerne ovnbagt fisk med beurre blanc eller en kalvefrikassé; blot bør der ikke være forstyrrende voldsomheder i maden. 

 

Der er et betydeligt lagringspotentiale, og et kvalificeret gæt er, at 8-10 år fra høståret vil være et godt tidspunkt at nyde vinen.

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description