Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • New Zealand
Frankrig
Bordvine
Chablis

Domaine Fourrey

Petit Chablis 2022

Domaine Fourrey er et lille, familieejet hus, hvor 4. generation i dag dyrker 18 hektar med chardonnay. De er med i foreningen 'Vigneron Independant', som kort fortalt betyder, at vinbonden forestår alt fra markpleje, over vinifikation, tapning og salg. Med andre ord, det tætteste man kommer på en garanti for personlige, håndlavede vine.


Normalt rummer petit chablis flere skuffelser end oplevelser, og denne seneste knopskydning af chablis er da også primært opfundet for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter chablis. Men da vi smagte Fourrey Petit Chablis, var der ingen tvivl om dens kvaliteter: en ren, præcis og sprød vin, der er alt for god til ikke at blive købt. Forskellen på Fourreys chablis og petit chablis er primært lidt mere fylde i deres chablis, men til gengæld er deres petit chablis mere stringent, fokuseret vin.


Vinifikationen foregår udelukkende på rustfrit stål, og vinen tappes i foråret efter høstes, efter vinen har gennemgået malolaktisk gæring.


Duft og smag er i klassisk chablis-stil med tør, slank citrusfrugt, grønne æbler og friskflækket flint. En frisk, mundvandsdrivende, men moden syre sikrer balancen.

Nyd Domaine Fourrey Chablis ved en serveringstemperatur på 10-15° alt efter temperament, men helst ikke for koldt, da vinen i givet fald ikke får lov at vise sine dyder.

Prøv vinen til en fiskeret, gerne med flad- eller torskefisk og en simpel, velsmagende sauce som beurre blanc eller hollandaise. Også de lyse kødretter er oplagte; blot bør der ikke være voldsom fedme i retterne.

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description