Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • New Zealand
Spanien
Bordvine
Ribera del Duero

Eloy Escudero
Ribera del Duero

Reserva 2016

Forrygende god ribera del duero reserva i kompromisløs kvalitet, der selv med næsten 10 år på bagen endnu befinder sig i sin ungdom, men med en dejligt afrundet profil, der ligger et behageligt sted mellem klassisk (rustik) og moderne stil (bærbombe).


Ribera del Duero er uden sammenligning den spanske dansker-favorit: regionen med en bred vifte af store spillere, der dominerer eksportmarkedet. Og så er der producenter som Eloy Escudero, der er en mindre, familieejet vingård, der producerer forrygende kvalitet til realistiske priser fra egne marker.

Familien Escudero har marker med gamle vinstokke i hjertet eftertragtede Olmedia del Roa, hvor flere af de allerbedste producenter også enten ejer marker eller køber druer fra. Markerne ligger i 850 meters højde, hvor vinstokkene hærdes af forholdsvis korte, men varme somre med kølige nætter og kolde vintre. Det barske klima er garant for tykskallede, små, smagsmættede tempranillodruer, der giver de fyldigste versioner af vine på denne drue. Druerne til deres reserva kommer fra lavtydende vinstokke med mellem 25 og 60 år på bagen.

 

Eloy Escudero Ribera del Duero Reserva er efter afstilkning koldmacereret fem dage inden temperaturen hæves og gæringen begynder på ståltank. Efter den alkoholiske gæring er afsluttet gennemgår vinen en post-maceration på endnu fem dage, hvorefter der presses og lagres udelukkende på franske barriques med efterfølgende flaskelagring på en håndfuld år.

 

Resultatet er en intens vin med potent brombærbærfrugt, hvor fadlagringen supplerer med lidt espresso- og chokoladenoter, og den lange lagring har givet en ’forløst’ og blødgjort vin. Tanninerne er velpolerede: omkring 240 på sandpapir-skalen. Selv om det er en kraftig vin, så er den ikke desto mindre drikkevenlig og ’demokratisk’ i sin fremtoning.

 

Når der skal vin til en rustik stegeret, grillet kød eller simremad, så er denne vin et oplagt valg.

 

Vi anbefaler en servicetemperatur på 15-18° samt servering i rummelige bordeauxglas.

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description