Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • New Zealand
Spanien
Sherry
Jerez / Sherry

Emilio Hidalgo

Pedro Ximénez 50 cl.

Mens de fleste sherryer tager udgangspunkt i palomino-druen, er denne sherry fremstillet af aromatiske håndhøstede, soltørrede pedro ximénez-druer.

Dette er ikke en opvisning i skrøbelig, forfinet nippevin, men en dunkel magtdemonstration af en vin med enorm koncentration og kilometerlang eftersmag.

Den ekstraktrige druesaft anvendes oftest til at opjustere sødmen i sherry-typer, især i cream sherryer, men alene er denne mørke og viskøse pedro ximénez (eller blot p.x) en tyktflydende eliksir med voldsom fylde og power.

 

Druerne til denne søde vin høstes ved håndkraft, når sukkerindholdet er særdeles højt, hvorefter de rosinlignende druer får lov at tørre på bastmåtter, så kun en tyktflydende most indgår i gæringen. Den færdige vin lagrer herefter i en lang årrække på fade i kælderen.

Vinens restsukkerindhold (over 400 gr/liter!) kan få enhver bugspytkirtel til at skælve, men alligevel fremstår vinen harmonisk, idet syreindholdet afbalancerer helhedsindtrykket. Resultatet er en vin, som kan nydes let afkølet som afslutning på et godt måltid, til eller oven på på iscreme-baserede desserter - gerne med syltede svesker, figner el. lign., til sacher-tærte eller slige typer eller som bastant modspil til juleknas.

Den umiskendelige hilsen fra “rosinerne” og indslag af figen, svesker og tørrede dadler er et gennemgående smagsindtryk, der krydres med kaffebønner, nødder og puddersukker.

 

Hidalgo P.X. er særdeles tyktflydende med en fylde, man skal tygge sig igennem og en eftersmag, der bliver hængende i flere minutter. Vinen vinder ikke ved lagring, men bliver heller ikke ringere – og kan holde sig i flere måneder efter åbningen.

 

Indeholder 50 cl.

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description