Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • New Zealand
Frankrig
Bordvine
Beaujolais

Fleurie
'Coeur de Granit'

2022

Der har været dyrket vin i Fleurie i mere end et årtusind, oprindeligt grundlagt af munke og i moderne tid (1930erne) indlemmet som AOC. Navnet betyder ’blomstret’, og hvis man med det tænker på roser og violer, så er der et sammenfald mellem vinenes aromaer og kommunens navn.


Fleurie har den frugtighed, som mange sætter pris på. Det er livsglæde i flydende form, som er svær at se sig sur på. Denne Fleurie har dog også struktur til at kunne henlægges en håndfuld år, men der er så tilpas stor nydelse at finde nu, at den oftest drikkes ung.


Château de Chénas er et velfungerende, moderne kooperativ, der i dag består af ca. 200 hektar marker, fordelt på godt 100 kooperativbønder. De har et opdateret vineri med den rette mængde ståltanke, og deres vine fremstår med både renhed og frugtighed. Deres vine er både gode, til at betale og til at få fat på.

 

Terroiret er samme grundfjeld af granit, der dominerer hele regionen, og i Fleurie finder man i toplaget, foruden nedbrudt granit, også ler og sand.
Gamaydruerne håndhøstes og vinificeres via macération semi-carbonique i temperaturkontrolleret stål med efterfølgende lagring på ståltank.

 

Dette er en vital, sund vin med en blanding af mørke bær, jordbær samt elegante, blomstrede nuancer af rød rose samt lidt viol. En frisk frugtighed holder vinen i det saftige spektrum, så der er stor drikkeglæde, men der er også lidt dybde at finde i vinen

 

Vinen står fint til de ikke for tunge kødretter, men er også lækker til et glas i utide.


Bør nydes lidt kølig, ved ca. 13-17°.

 

Château de Chénas Fleurie 'Coeur de Granit' kan nydes nu og i omegnen af 5-7 år fra årgang, måske længere; det vil tiden vise.

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description