Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • New Zealand
Tyskland
Bordvine
Mosel/Ruwer

Karlsmühle
Kaseler Timpert Riesling Spätlese Feinherb

2018 Ruwer

Kaseler Timpert-marken er Karlsmühles eneeje, der ligger på den modsatte side af den smalle Ruwerdal ift. Karlsmühles øvrige marker.

Timpert ligger dermed på samme side og ganske nær Maximin Grünhaus. På denne lille, skovomkransede mark dominerer devonskifferen, og skovens nærhed betyder samtidigt, at man må kæmpe med vildsvinene om druerne. Heldigvis er Geiben-familien garvede jægere…

 

Denne enkeltmarksriesling er ’feinherb’, hvilket i praktisk forstand betyder en næsten tør vin, der byder på et anstrøg af frugtighed, der holdes fornemt i skak af en frisk syre, så de færreste vil opdage, vinen har lidt restsukker (ca. 22 gr/L).

Termen Spätlese har absolut intet at gøre med, om vinen er tør eller sød. Det refererer udelukkende til druernes sukkerindhol på høsttidspunktet. Der findes derfor både sødmefulde og knastørre spätleser, hvor suffikserne trocken, halbtrocken, feinherb og alkoholindholdet give pålidelige indikationer på sødmegraden. Der er, som med alt andet i livet, nemt når først man har forstået konceptet.

Og den helt korte version: dette er dejlig tysk riesling, som vi godt kan lide!

 

Duften giver intense nuancer af lime, pære, gule blommer, grønne æbler, en antydning af kanel og skiffer fra sig. Smagen er intens og grænser til noget fyldigt, men en harmonisk syre med de rette proportioner holder stilen rank, som det bør være med riesling.

 

Vinen udvikler sig ubesværet 10-15 år fra årgang, men formentlig vil kun få kunne vente så længe. Dette er en meget bredt anvendelig vin. Specielt stærkt står den dog til røget fisk, klassiske og ikke for tunge fiskeretter, men prøv den også til en asiatisk inspireret ret med svinekød. Nydes afkølet ved ca. 7-12°.

 

91 point Falstaff

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description