Knebel
Riesling Trocken
Weingut Knebel er et familiebrug med 7 hektar vinmarker på stejle terrasser omkring Winningen i Mosel, hvor der laves håndlavet vin i referenceklassen, og der er gennem mere end et årti hverken anvendt herbicider eller kunstgødning.
Knebels Riesling Trocken er L A N G T over niveau for ’gutswein’. Husets mest ydmyge tørre riesling er alt andet end en forsigtig begyndervin: denne naturgærede riesling er ganske enkelt en spændstig, glasklar klassevin med præcision og mineralitet i referenceklassen og med drikkeglæden helt i top. Det er ikke blot en vin, man bliver glad i låget af at drikke (det gør man dog også). Det sjældne består i kombinationen af drikbarhed og kompleksitet. Mosel og riesling kan noget helt specielt i den svære kombination af lethed og intensitet.
Denne vin er en energibombe, hvor frugt og syre spiller friktionsløst sammen omkring et tema, der handler om salte mineraler, gule blommer, et nip kryddergrønt samt den helt rette mængde spontangæringsaromaer fra en lang, kølig gæring i kælderen under huset.
Serveres køligt hvis man ønsker en læskende effekt, men op til ca. 16° er også fuldt forsvarligt.
91 point Mosel Fine Wines
"The 2022er Riesling is a bone-dry wine made essentially from Estate holdings in the Winninger Domgarten. This white-yellow-colored wine offers a beautiful nose of pear, star fruit, ginger, white flowers, wet stone, and a touch of whipped cream. It is nicely playful, balanced and packed with flavors on the palate and leaves a very elegant feel in the long finish. This wine cruises far above the usual levels of a “mere” Estate wine. What a great success! Now-2032"
