Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • New Zealand
Portugal
Portvine
Douro

Kopke 50 Years Old

White Port 37,5 cl.

50 Years Old White Port blev godkendt som ny kategori i 2022. Kopke er en bærende kraft inden for de fadlagrede portvine, og de har lavet et vinmonument i første forsøg.
Kopke har blendet ældgamle hvide portvine fra deres lagre i Vila Nova de Gaia til at skabe denne unikke portvin, der heldigvis ikke kun er unik; den smager og ikke mindst dufter overjordisk godt; meditationsvin fra aller-øverste hylde. God, hvid portvin er først kommet på mode for 10-15 år siden, så lagerbeholdningerne af hvid, oxidativt lagret portvin er blot en brøkdel af tawnyerne. Dette begrænsede udbud betyder en højere pris end for tawny med tilsvarende alder.
I en vin som denne er velbevarede vine af en passende alder og en erfaren kældermester altafgørende for resultatet. Alder er i sig selv ingen garant for god portvin: det kræver en vin, hvor forstandig lagring giver vinene den rette balance mellem elementerne, og hvor en erfaren ’master blender’ får skabt en enhed ud fra et vinøst kludetæppe af fade og årgange. Dette er til fulde opnået med denne referencevin, der sætter kvalitetsbarren helt i top.

 

Dette er hvid portvin med kæmpe intensitet, hvor årtiers fordampning har koncentreret vinen og givet den dens fremragende kompleksitet. Sultana-rosiner, sukkersyltede svesker, citrusskal, kanel, fadafledte, ’ristede’ træaromaer, moscovadosukker og rancio- og oxidations-aromaer. Alt holdes i skak af en genial syrefriskhed, der skygger for et betragteligt indhold af restsukker. Eftersmagen tælles i minutter snarere end sekunder.

Nydes i andægtighed, bedst uden mad til, men gerne i godt selskab.

Vi anbefaler en serveringstemperatur på 11-15° og brug gerne et rummeligt hvidvinsglas, hvor aromaerne får lov at folde sig ud.

Vinen holder sig frisk nogle uger efter åbning: længst ved opbevaring i køleskab.

 

96 points Robert Parker's Wine Advocate

 

96 points Wine Spectator

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description