Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • New Zealand
Portugal
Portvine
Douro

Kopke Colheita 1967

Det er ingen hemmelighed, at Kopke hører til det absolutte førerfelt, når vi taler tawny-typer. Deres colheitaer udviser altid ophøjet balance og har ingen påtrængende sødme, men er altid meget komplekse med en perfekt afstemt syre.

 

Denne vin blev i efteråret 1967 fodtrådt i granit-lagares og efter endt vinifikation transporteret til Vila Nova de Gaia, hvor den lagredes på gamle egefade. Siden da har den, under kyndigt opsyn, ligget på 550-650 liters fade under kyndigt opsyn, og den er efter 57 års lagring tappet på flaske i 2024.

En sådan raritet vil altid være en bekostelig affære, men skal man smide en stor sum penge efter en vin, er dette ikke det værste sted at kaste den hen.

 

Kopke Colheita 1967 er mesterlig vin, der har alderens dybde og endeløse eftersmag, men også balance, friskhed og elegance – dette er ikke en ’mere-af-de-hele-vin’. Moscovadosukker, dybe nøddetoner og krydret træ spiller op til syltet citrusskal og den flygtige syre, der holder ca. 140 gram restsukker per liter i skak.

 

Helt frisktappet er dette en spændstig vin i sin bedste alder og den vil fremstå sådan nogle år frem, men husk på, at disse vine ikke bliver bedre ved henlæggelse.

Vi synes, det er synd at bruge vinen som madvin, da det er svært at øjne, hvilke retter eller oste der skulle gøre vinen bedre.

Nyd i stedet denne vin uden andet tilbehør end godt selskab, med den rette ærbødighed og serveret ved 11-16°.

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description