Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • New Zealand
Portugal
Portvine
Douro

Kopke Late Bottled Vintage Port 2018

Kopke som tilhører eliten inden for tawny-typerne, producerer efter indlemmelsen i Sogevinus-gruppen nu også ruby-typer af særdeles seriøs kvalitet. Hertil hører late bottled vintage (LBV) som er en vinstil, der ’svæver’ mellem ruby port og vintage port. LBV har mange af de samme karakteristika som vintage port, men her får man en vin, der grundet forlænget fadlagring (4-6 år) er tidligere drikkemoden og lettere end ung, aggressiv vintage port.

 

Druerne til Kopke LBV hentes fra det nordøstlige hjørne af Portugal omkring Tabuaço, hvor Kopkes egen vingård, Quinta São Luíz, er smukt beliggende 2 km inden byen Pinhão på Douroflodens venstre bred. Gårdens klasse A patamares giver optimale betingelser for produktionen af seriøs portvin.

 

2018 årgangen har en dejlig, sund,  og sødmefuld frugt med stor fylde og friskhed, hvilket har givet en fornem balance. Det er en tætpakket, men forbløffende tilgængelig vin, der smager optimalt allerede.

Duft og smag har tætte, ungdommelige hyldebær- og solbærnuancer med fyldige chokolade-undertoner og en anelse sort peber i en kraftig stil med både fylde og koncentration. Sødmen holdes i skak af faste tanniner, så vinen fremstår med en glimrende balance mellem elementerne.

 

Vinen er drikkeklar nu, skønt den snildt kan lagre godt i hvert fald op til 8-10 år fra årgang, ofte længere.

 

Nydes af rummelige glas ved ca. 15-16° til desserter med indslag af chokolade, til risalamande eller blot til en kold efterårs- eller vinteraften.

 

Som ung holder denne LBV sig frisk i op til en god måneds tid efter åbning; bedst på køl, hvis den skal holde længst muligt.

 

Forhandles eksklusivt af Rema 1000

 

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description