Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • New Zealand
Portugal
Portvine
Douro

Kopke Vintage Port 2022

Quinta São Luíz

Mens Kopke med rette roses for deres overdådige tawnyer, så overraskes mange af, de også producerer vintage port på højt plan.

Deres fremragende vintage port er resultatet af et nyt fokus på kategorien gennem en meget begrænset mængde, et opgraderet vinifikationscenter på Quinta São Luíz og bedre vinmagere.

 

Quinta São Luíz ligger midt i Cima Corgos bedste portvinsterroir, nogle få km fra Pinhão, hvor skifferbjergsiden stiger nærmest lodret op fra Douro-floden.

Druerne kommer fra quintaens ældste vinstokke, der står på antikke stenterrasser. Her dominerer ’field blends’, den gamle beplantningsmetode med et utal af druesorter, der høstes og vinificeres sammen. Druerne herfra udgør godt halvdelen af blendet og resten af druer fra gamle parceller med touriga nacional.

 

Efter plukning er druerne blot transporteret få hundrede meter fra plukning til gæringskar, så oxidation fuldstændigt undgås. Den resulterende ’sunde’ most fornemmes tydeligt i den færdige vin, og sammenholdt med vinsprittens høje kvalitet samt finheden i tanninerne er det forklaringen på, hvorfor moderne, ung vintage smager langt bedre, end de gjorde i gamle dage.

 

Årgang 2022 er en kraftfuld, koncentreret årgang med højpotent frugt udvisende tætte, saftige nuancer af mørke bær, især blåbær, solbær, morbær og hyldebær med fine skiffermineraler.

 

Der er masser af lagringspotentiale i denne vin, så den kan med sindsro henlægges, men den er også uimodståelig nu, hvis man er til potent vin.

 

Vintage port tappes ufiltreret, så husk at dekantere, hvis den gemmes mere end 2-3 år.

 

Nydes af rummelige hvidvinsglas, serveret under stuetemperatur, v. 14-17°.

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description