Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • New Zealand
Portugal
Portvine
Douro

Kopke

Dry White Port

Kopke laver en veldrejet dry white port, der ellers normalt er en kategori, man nemt ser sig sur på.

 

Dry white port er den blege portvin, som især portugisere med tilhørende vinturister samt franskmænd nyder som aperitif - oftest blandet med tonic og en skive citron (port-tonic), serveret iskold på en varm sommerdag. Den vil dog også være bredt anvendelig som generel drinks-mixer. Hvis man anvender en tonicvand i den sødere ende, er dry white port et oplagt valg, så ens portonic ikke bliver for sød.

 

De anvendte druer er en bred vifte af grønne druer, hvoraf mange kun dyrkes i Douro-dalen, typisk enten i den fugtigere, køligere vestlige del (Baixo Corgo), eller længere mod øst; øverst på markerne, hvor der er for vindomsust og køligt til dyrkning af blå kvalitetsdruer.

Det drejer sig om sorter som gouveio, viosinho, malvasia fina, rabigato og arinto.

 

En kølig, alkoholisk gæring forlænges i forhold til vanlig praksis, og restsukkerindholdet ligger derfor på ca. 55-60 gram per liter, hvilket er nær det halve af normalniveauet for white port, så vinen er til den halvtørre side - men absolut ikke i retning af rigtig tør; vinbegreber er åbenbart skabt til at forvirre.

 

Farven er lys med strejf af grønne nuancer og smagen er krydret med let sødme, druesmagende med frisk mandel og en lille urtet kant.

 

Servér Kopke Dry White Port ved 5-12° alt efter anvendelsen. Portugiserne drikker den gerne køleskabskold, når der er varme i luften, men de har det også typisk varmere end vi danskere.

 

89 points Wine Enthusiast Magazine

 

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description