La Colombina
San Martino magnum
La Colombina er en diminutiv vingård i det sydlige Toscanas Montalcino-distrikt, hvor familien Caselli ejer fem hektar vinmarker omkring Castelnuovo dell`Abate.
Her er de naboer til bl.a. Ciacci Piccolomino og Uccelliera i Brunello-zonens feterede syd-østlige del, hvor gårdens egen vinproduktion er etableret så sent som i 1997. Indtil da havde familien Caselli, som har ejet gården i generationer, beskæftiget sig med dyrkning af oliven og druer.
La Colombina San Martino er en kraftfuld supertoscaner bestående af 2/3 sangiovese, mens den manglende brøk i denne årgang udgøres af druerne syrah, merlot og cabernet sauvignon.
De håndhøstede druer fra egne marker ved Castelnuovo dell'Abate spontangæres på store egetønder og pulpen bearbejdes under macerationen både med pígeage og delestage. Malolaktisk gæring foregår også på egetræ og vinens bestanddele lagrer separat 24-36 måneder, før de sammenstikkes, hovedsageligt på store egefade, men også delvist på barriques.
Duft og smag har elegant fylde med sangiovese-druens ranke kirsebærkarakter, der får mere bastant struktur med syrah, merlot og cabernet sauvignon.
Dette er intens og blød vin med en levende og frisk syrestruktur, der giver lysten til det næste glas.
2015 årgangen er en god og tilgængelig årgang med fin udvikling allerede. Er man til de intense toscanere, hvor der er fart over feltet men også saftig, præcis frugt, så er San Martino den helt rigtige vin - oven i købet til en spiselig pris, når vi taler supertoscaner.
San Martino kan snildt nydes nu, men den vil ligeledes kunne udvikle sig mindst 10 år fra årgang.
Find de rummelige vinglas og den nærmeste bistecca fiorentina frem...
Denne imposante magnum-flaske (150 cl.) leveres med laktop, pakket i individuel gavekarton.
92 ponits vinous.com (Antonio Galloni)