Mâcon-Villages
Vignerons Réunis de Viré
Dette er tør chardonnay fra det sydlige Bourgogne, som på fin vis udtrykker, det man forventer af området: finesse og elegance.
Mâcon-Villages er lavet på druer fra en række kommuner i oplandet til Mâcon by, hovedsageligt fra Mâconnaisbakkerne mod vest, hvor en jordbund rig på især nedbrudt kalksten med lidt ler giver chardonnay-druen optimale betingelser.
Hos Vignerons Réunis de Viré er druerne efter høsten presset nænsomt i pneumatiske presser, hvorefter de er koldgæret og opbevaret seks måneder på ståltank på fingæren for at udvikle kompleksitet.
Denne slanke og træfri fortolkning af hvid bourgogne byder på en fin citrusdrevet, mineralsk frugt og indslag af gule blomme. Markenes høje beliggenhed har bidraget til vinens gode syrefriskhed.
Vi anbefaler at nyde vinen serveret til 8-10° til fisk, fjerkræ uden tungt tilbehør eller frokostbordet.