Mas de Boislauzon
Châteauneuf-du-Pape
En sand raritet fra Châteauneuf-du-Pape, idet denne cuvée stort set kun er produceret på mourvèdre-druen (tilsat et par dryp grenache). Tintot er i øvrigt det provencalske navn for mourvèdre.
Chaussy-familien har parceller i den nordligste del af châteauneuf-zonen (Bois Lauzon og Palestor) med over snart 100 år gamle, ekstremt lavtydende mourvèdre-stokke, der står på lerholdig jord med toplag af de velkendte rullesten, galets roulés.
Debutårgangen var 2006, og tilfredsheden var så tilpas stor, at Tintot nu produceres rutinemæssigt som en selvstændig (top-)cuvée, når ellers mourvèdre-druernes kvalitet berettiger til det. Vinen har, som resten af husets vine, været økologisk certificeret siden 2012.
Druerne er afstilket inden macerationen med naturgæring på betontank, hvorefter vinen er lagret godt et år, mestendels på betontank med en lille andel af vinen lagret på ældgamle egefade.
Mas de Boislauzon Châteauneuf-du-Pape Tintot præsenterer sig - helt som man kunne forvente - meget ung; mættet af sort, dyster frugt, velhængt kød og en dyb mineralitet med lige dele garrique og bakkelit samt lidt florale undertoner. Koncentrationen er m-a-s-s-i-v, og den potente frugt er mandsopdækket af faste tanniner, der fuldender oplevelsen af en rigtig 'mandfolkevin'.
Tintot drikker man kun ung, hvis man trænger til en stor ’vin-knytnæve’ for den massive struktur og druens antioxidante karakter giver et kæmpe henlæggelsespotentiale. Hvis vi siger 20-25 år på langs i en god kælder, så har vi med al sandsynlighed sat overliggeren meget lavt!
Nyd vinen, serveret ved ca. 17° til intens simremad og rustikke stegeretter.
99 points Jeb Dunnuck
“Very dark in the glass, this is soft and flowing with an earthy fragrance. Packed full of flavour and pliable, gentle tannin. The only minor stumble is the warming alcohol on the finish, but this is a big, driving, humming expression of Mourvèdre, with great depth and length. The estate's Mourvède cuvée, grown on galets roulés and sand in lieux-dits Boislauzon and Palestor, fermented in concrete then aged in concrete and old barriques. Drinking Window 2026 - 2040.” (MW) (10/2020)
97 points Decanter
“The Mourvèdre-dominated (there's 15% Grenache) 2019 Châteauneuf Du Pape Cuvée Tintot reveals a dense purple hue as well as a gorgeous bouquet of blackberries, blueberries, cured meats, toasted spice, and peppery garrigue. Deep, full-bodied, and concentrated, it has a flawless mid-palate, ripe, building tannins, and a great, great finish. Aged 90% in concrete tanks and 10% in very old barrels, it ranks with the finest examples of Mourvèdre in the appellation and would easily stand beside Beaucastel’s famed Hommage a Jacques Perrin! Bravo!” (11/2021)