Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • New Zealand
Tyskland
Bordvine
Mosel-Saar-Ruwer

Knebel
Winninger Röttgen
Riesling Kabinett

Mosel 2022

VDP-Weingut Knebel er et familiebrug med 7 hektar vinmarker på stejle terrasser omkring Winningen i Mosel, hvor der laves håndlavet vin i referenceklassen.


Her er alt håndarbejde, hvilket er en selvfølge for dem, der har set markerne; de ligner mest af alt lodrette bjergvægge. Det er ikke alene en fysisk udfordring at lave vin her fra: det er afsindigt omkostningstungt at lave vine fra et så fjendtligt landskab. Ikke desto mindre leverer vinene stadig forrygende god value-for-money.


Der er siden 2012 ikke anvendt hverken herbicider eller kunstgødning.


Knebels Riesling Kabinett kommer fra Winninger Röttgen, der ikke blot er en af verdens smukkeste og mest dramatiske vinmarker: den leverer også vine i verdensklasse.


Dette er en energibombe af en yin/yang-vin hvor sødme og syre er i fornem harmoni. Man bombarderes med aromaer, men vinen kan man drikke så let som bjergkildevand. Aromaerne bevæger sig omkring pivfrisk citrus, mirabelle, en lille eksotisk undertone her, lidt tonicvand der og salte mineraler, der svæver over det hele. En dejlig syre holder sammen på hele herligheden, og i det hele taget opfører vinen sig som en’rigtig’ kabinett – ikke en deklassificeret spätlese eller auslese.


Hvis man skal finde ud af, hvordan denne vin lagrer, skal man godt nok shoppe igennem, for den smager så uimodståeligt godt lige nu, at vi spår den en ringe chance for at få lov at blive liggende.


Drikker man denne vin helt ung, så prøv at åbne den dagen før flasken tømmes, skænk et testglas, kom proppen tilbage i flasken og vent med resten til dagen efter.


Vi anbefaler en serveringstemperatur omkring køleskabskold.

 

92 point vinous.com (Anne Krebiehl)

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description