Ratzenberger
Steeger St. Jost
Riesling Groβes Gewächs
Ratzenberger dyrker riesling på drabeligt stejle, sydligt eksponerede parceller dækket med devonskiffer, hvor bl.a. St. Jost marken hæver sig dramatisk mellem Steeg og Bacharach. Steeger St Jost Riesling Groβes Gewächs laves med druer fra de ældste stokke (60+år), der naturligt giver små udbytter af smagsmættede druer, men som på forbløffende vis har formået at holde 12,5 % alkohol i en tør vin, så den fremstår drikkevenlig uden at give køb på intensiteten.
Det er rutinemæssigt den bedste riesling GG i Mittelrhein.
2023 GG er fremragende hos Ratzenberger, der via nøje aftsemt maceration/skalkontakt har undgået at udtrække de tunge macerationsaromaer, der fungerer godt, når vinen er ung, men som gør den barokt gumpetung ved lagring.
Duft og smag er domineret af intens citrus, hvide blomster med udtalt salte mineraler og derunder et lag af hvid fersken, der giver bredde og fylde til vinen uden at gøre den tung. Vinen er ubesværet tør og meget fyldig med en kilometerlang eftersmag.
Syren er elektrisk og moden på samme tid, så alt er såre godt.
Serveres veltempereret, som i dette tilfælde er 9-13°.
Nyd gerne vinen af rummelige vinglas. Drik den nu i grådige slurke eller glem den i op til 15 år i en god kælder.
95 point Vinous.com
"The 2023 Riesling Steeger St. Jost Grosses Gewächs is from vines that are now more than 60 years old, from a site at the back of the house on blue Devonian slate. Smokiness, flint, apple blossom and chervil dance around exquisite clementine and grapefruit notes. The palate adds passion fruit and peachy juiciness to this beautiful aromatic intermezzo. Concentration, stoniness and real depth of flavor are totally evident here. What a lovely 2023."
vinous.com, Anne Krebiehl, 11/9-25
