Alliance Riesling Alsace
En frisk og slank hvidvin, fremstillet af den klassiske riesling-drue, dyrket lidt vest for Colmar i hjertet af AOP Alsace.
Cave de Turckheim er et velfungerende og dynamisk kooperativ, der har fulgt med udviklingen og i dag er respekteret for at producere vine med et gunstigt forhold mellem pris og kvalitet. Samtidigt har de implementeret bæredygtige dyrkningsmetoder, hvor anvendelsen af pesticider og kunstgødning er afløst af mekanisk bearbejdning og anvendelse af organiske dyrkningsmetoder.
Alliance Riesling er gæret ved lav temperatur på ståltank, så den fremstår sprød, blomstret og med frugten helt fremme i aromabilledet. Den er tør, syrefrisk, hvor riesling-druen har kvitteret for gunstige klimatiske betingelser med en aromatisk, blomstret stil med især lime og hvide blomster.
Riesling-druens evne til at være elegant og intens uden at have for megen tyngde gør denne vin meget madegnet til en lang række retter fra det lette nordiske køkken til det lidt tungere alsaciske. Aperitif er også en god mulighed.
Nyd denne vin ved 8-11° nu og de næste par år frem.
