Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • New Zealand
Spanien
Bordvine
Rioja

R. López de Heredia
Viña Gravonia

Blanco Crianza Rioja 2017

Dette er unik, hvid rioja crianza og i det hele taget en unik vin som, helt usædvanligt i et moderne samfund med stigende behov for hurtigt cashflow, først frigives, når den er drikkeklar!

Viña Gravonia Crianza opfylder, med yderst komfortabel margen, minimumskravene til gran reserva, men frigives som crianza, da husets Viña Tondonia Reserva og Viña Tondonia Gran Reserva lagrer endnu længere.

 

Viña Gravonia er en enkeltmarksvin på 100% viura fra i dag mere end 100 år gamle ’bush vines’. Gravonia-markens magre jord med kalksten og mergel har tvunget rødderne dybt ned i undergrunden for at finde stabil vandforsyning.

Vinen er spontangæret på ældgamle 6000 liters egefade og sidenhen hovedsageligt lagret på gamle 225 liters fade af amerikansk eg fra eget bødkeri. Filtrering anvendes ikke. I stedet omstikkes et par gange årligt og vinen har blot brug for klaring, der foregår på gammeldags manér med æggehvider.

 

Dette er tør, mellemfyldig og særdeles kompleks hvidvin, som trods alderen kan drikkes over de næste mange år. Duft og smag har intense, æteriske nuancer af saltet citron, friske mandler, bivoks, kamille, champignons, en anelse lanolin samt salte, kalkede mineraler og en afstemt syre, der er en behagelig blanding af frugtsyre og et diskret, volatilt præg.

Med andre ord, så er dette meget andet end en ukompliceret tørstslukker, men husk: en gang i mellem må vin gerne være kompliceret og kompleks, nemlig når tiden til fordybelse er der. López de Heredias hvidvine er indbegrebet af lagringsaromaer – de er forholdsvis ligeglade med hvalpet frugt. Gravonia udvikler hurtigere tertiære aromaer end Tondonia Blanco Reserva, så dette er den hurtigste genvej til fuldmoden hvidvin fra denne adresse.

 

Åbn gerne vinen 5-10 timer, før den skal drikkes, hæld et lille smageglas fra og lad resten af vinen vænne sig i ro og mag til atmosfærisk luft igen efter lang tids indespærring.

 

Viña Gravonia vil med garanti udvikle sig glasset, så husk et rummeligt glas og tålmodighed. Og husk for guds skyld ikke at servere vinen for kold: 12-16° er alt rigeligt til Viña Gravonia – selv ved stuetemperatur har den sjovhedsværdi.

 

94+ point Robert Parker’s Wine Advocate (Luís Gutierrez)

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description