Ratzenberger
Schloss Fürstenberg
Riesling Halbtrocken
Weingut Ratzenberger hører hjemme i Steeg og har altid haft den lange bjergside fra Bacharach by op til Steeg samt Kloster Fürstental-marken på den anden side af Bacharach.
Det var derfor en opsigtsvækkende nyhed, da Ratzenberger købte hele 10 sammenhængende hektar af Schloβ Fürstenberg-marken 2 km opstrøms ved Rheindiebach/Oberdiebach, hvis marker ligge vinkelret mod Rhinen og med perfekt soleksponering.
Dermed gik de fra at eje 16 til 26 hektar, men meget af Schloβ Fürstenberg har længe været misligeholdt, så fra premiereårgangen 2017 blev der produceret vin fra ca. tre hektar med udgangspunkt i 50 år gamle rieslingstokke.
Denne riesling halbtrocken 2018 er udført med ’kabinett/spätlese-vægtfylde’ – dvs. vin med substans og aroma men holdt i en ikke for tung, næsten tør stil, der er ualmindeligt drikkevenlig.
Et fremragende terroir med devon-skiffer og en stilsikker vinmager har sørget for krystalklare frugtaromaer, præcis syre og en mineralsaltet finish og moderate 11% sørger for, man ikke bliver alt for rundtosset af at tømme flasken i en fart.
Dette er en vin med kirurgisk præcision, med frisk citron/lime, syrelige stikkelsbær og salte skiffernoter. Vinen er tør, ikke videre fyldig men pakket med aromaer i en vægtløs stil, der hele tiden giver lysten til endnu et glas.
Der er knapt restsukker at spore i vinen, og med lagring vil den fremstå sensorisk tør i løbet af få år.
Nydes enten solo eller til et væld af retter med lyst kød, fisk, skaldyr eller intense vegetarretter – mulighederne er mange.
Vine som denne kan erfaringsmæssigt drikkes fra helt unge og typisk også 30 år senere ved korrekt opbevaring.
Vi anbefaler en serveringstemperatur på 9-13°.
92 points vinous.com (David Schildknecht)
"While this wine is labeled without Prädikat, Ratzenberger is happy to agree that it is Kabinett-like in style. At 11% alcohol, it evinces plenty of delicacy and lift to accompany its silken texture, while subtle, sneaky sweetness perfectly reinforces impressions of ripe pear and liquid lily-of-the-valley perfume. Cooling green herbal shadings add to the allure of a lusciously lingering, consummately refreshing finish transparent to stony, alkaline and inner-mouth floral nuances. In their third year of restoring this site, the Ratzenbergers have successfully showcased its potential and seem to have nailed its personality. And in the process, they offer oenophiles yet another terrific value."
