Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • New Zealand
Portugal
Portvine
Douro

Quinta do Portal

Late Bottled Vintage 2018

Quinta do Portals ufiltrerede LBV hører til i den helt gode ende af genren, og det snu portvinsvalg er at købe god LBV frem for halvsløj vintage port. Bedre holdbarhed efter åbning taler også førstnævntes sag.

 

Quinta do Portal ligger i hjertet af Cima Corgo, ikke langt fra Pinhão, hvor stejle, terrasserede bjergsider rummer noget af Douros bedste terroir. 2018 bød på en usædvanlig vækstsæson: et koldt, vådt forår, en glohed sommer og et tempereret efterår med perfekt høstvejr og, takket være forårets meldug, naturligt lave udbytter! Det endte, trods mange bange anelser undervejs med en aldeles fremragende portvinsårgang.

 

Gæring på stål og fire års lagring på store, gamle fade har rustet denne vin til et – potentielt - langt liv på flaske. Flasken er udstyret med en traditionel korkprop, hvilket flugter med vinens lagringspotentiale. Denne ufiltrerede LBV er en tæt og kraftig lækritet, der giver en brugervenlig smagsoplevelse allerede.

 

Duft og smag har højintense aromatiske komponenter i retning af hyldebær, morbær, solbær, chokolade og krydrede noter. Denne udgave har alvorligt bundtræk, fedme og fylde uden at give køb på den overordnede balance.

 

Vinen kan nydes solo, til chokoladedesserter eller kraftige, blå oste.

 

Husk at nyde vinen af rummelige glas.

Vi anbefaler en serveringstemperatur på 14-18°.

 

Med tiden vil denne kun let filtrerede portvin smide bundfald, hvorfor vi anbefaler at dekantere vinen, hvis den gemmes 3-4 år eller mere. I åben tilstand holder vinen sig i sin ungdom frisk 2-4 uger efter åbning; længst opbevaret køligt, mens holdbarheden i fuldmoden tilstand er noget kortere. Et kvalificeret gæt på lagringspotentialet er 2035-2040, givet god opbevaring.

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description