Gå til hovedindhold
ViniPortugal A/S
ViniPortugal A/S
Midtager 2
DK-2605 Brøndby
Danmark
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
  • Forside
  • Vine
  • Links
  • Om os
  • Tips
  • Frankrig
  • Italien
  • Portugal
  • Spanien
  • Tyskland
  • Østrig
  • Australien
  • Sydafrika
  • Chile
  • USA
  • New Zealand
Spanien
Bordvine
Rioja

R. López de Heredia
Viña Tondonia Reserva

Rioja DOCa 2012

López de Heredia fra Haro i la Rioja Alta  står som definitionen på old school, ikke bare i traditionsrige rioja, men er faktisk enestående i hele vinverdenen. Kun meget lidt er ændret siden dannelsen i 1877.

Dette er unik rioja reserva, der frigives efter seks år på fade med to årlige omstikninger og i årgang 2012 seks år på flaske – langt, langt længere lagring end loven foreskriver.

Alle druer til denne vin kommer fra husets vigtigste mark, Tondonia, hvor vinstokkene står som bush vines i umiddelbar nærhed af vineriet. Blendet er 70% tempranillo, 20% garnacha mens de resterende 10% udgøres af graciano og mazuelo.

Den er både spontangæret (24.000 L ældgammel eg) og lagret på gamle, amerikanske egefade (225 L) fra eget bødkeri. Filtrering anvendes ikke – her omstikkes et par gange årligt og resten klares med klaring på gammeldags manér med æggehvider.

 

I duft og smag finder den opmærksomme vinnyder primært tætvævede røde bæraromaer i retning af tranebær, ribs og lidt kirsebær. Som modvægt hertil bidrager lagringsaromaer med fugtig efterårsskovbund med mos og svampe, pibetobak, en anelse cigarkasse og ristede trænoter. Smagen er på én og samme gang kraftig, intens og elegant. Dette er ikke højtråbende vin, men ikke desto mindre en vin der er værd at lytte til. Er man tålmodig og interesseret i fordybelse, så er der meget at hente i en vin som denne. Er man mere til fyraftensbajer (og det er man nogen gange) så træk noget andet op!

 

Dette er formidabel madvin til eksempelvis nænsomt tilberedt fjerkræ med svampetilbehør eller til gedekiddet der har ligget oven på rosmarindækkede, olivenoliedruknede kartofler.

 

Serveres i et rummligt glas ved en temperatur på 16-19° alt efter temperament og formål.

 

Denne spanske ikonvin kan nydes nu, men kan også gemmes i årtier ved korrekt opbevaring.

 

95 point Robert Parker's Wine Advocate

"textbook Tondonia nose and profile"

 

95 point vinous.com

"Beautiful old-school Rioja"

 

Tilbage Print
ViniPortugal A/S
Midtager 2
info@viniportugal.dk
www.viniportugal.dk
Bank: Nordea Danmark A/S
Reg: 2191 Konto: 4384906759
CVR / VAT / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (300)
Tel +45 4363 3222
Fax +45 4363 3210
DK-2605 Brøndby
Danmark
IBAN: DK2020004384906759
SWIFT: NDEADKKK
Warehouse / Excise nr.:
DK 13 46 78 03 (301)

image description