Riecine
Riecine Rosso Toscana - også kaldet 'Riecine di Riecine' - er 100% sangiovese lavet med udgangspunkt i ekstremt lave udbytter, omkring 20 hektoliter/hektar.
Med en høstmængde der svarer til under 1/3 af en normal chianti, er der en naturlig forklaring på, hvorfor dette er ubillig vin. Men frygt ej: dette er IKKE hårdtpumpeget, begsort supertoscaner-sovs, men derimod en luftig, intens, men drikkeglad og transparant sangiovese med smukke proportioner. En 'rigtig' vin med sjæl, der er til dem, der elsker bourgogne, snarere end dem, der elsker brunello.
Riecine er en lille topproducent i Gaiole in Chianti, der laver lavinterventionistiske økovine på 100 % sangiovese med renhed, elegance og med fornemt terroirpræg.
Fra 2015-årgangen er denne cuvée vinificeret helt anderledes end tidligere årgange: væk er al lagring på træ: nu er den udelukkende gæret og lagret på Nomblot-beton.
De håndplukkede druer, der stammer fra en 60 år gammel parcel lige ved vineriet, selekteres dels i marken og dels på sorteringsbordet, og en andel af druerne afstilkes nænsomt mens andre klaser forbliver hele. De lægges uden først at blive knust i en 5500 L Nomblot gæringstank, hvor druernes vægt nu langsomt trykker de nederste druer, hvilket efter tre til fem døgn spontant igangsætter den alkoholsike gæring i form af maceration carbonique. Den alkoholiske gæring forløber over to til tre uger, hvorefter der macereres yderligere 30 dage.
Herefter presses skånsomt og råvinen lagres 36 måneder på 1600 L Nomblot betonæg, inden vinen tappes ufiltreret og hviler seks måender inden frigivelse. Betonens meget fine porede struktur giver en fremragende mikrooxidation, så vinen udvikles meget lig en vin, der lagrer på træ, men frugten tørrer ikke ud, og vinen får naturligvis optager ikke aroma fra betonen. Man får således et produkt, der har fået den rette udvikling og stabilisering, men som er helt uden de aromaer, som egetræ ellers ville bidrage med. Kan man bedre lide den klassiske, fadlagrede version, så køber man Riecine La Gioia i stedet.
Aromaerne kredser om mørke kirsebær med fremragende dybde med naturlig koncentration og en kølig elegance, hvor vinen aldrig bliver dramatisk. Lagringens mikrooxidation har givet det rette uftighed og transperans, så frugten fremstår præcis og balanceret; den er aldrig for meget af det gode. Dette er antitesen til bredskuldret supertoscaner, der nogle gange bliver lige super nok til vore smagsløg. Sammenholdt med fintslebne tanniner betyder det, at man sagtens kan drikkes vinen nu.
Vi anbefaler at nyde vinen som madvin med elegante kødretter uden for tunge saucer.
Serveringstemperatur: 16-18°. Rummelige glas anbefales kraftigt.