Valente
Valente er en overbevisende god 40 års tawny, fremstillet på traditionel vis med fodtrædning af druerne og gæring i store, åbne granitkar og efterfølgende med årtiers oxidativ lagring på gamle egefade.
Vinen er ældet med ynde og har en flot syre, der giver struktur og balance mellem de forskellige komponenter fra en menneskealders fadlagring. Under denne lagringsproces fordamper en stor del af vinen, der ikke blot er med til at give vinen sin store koncentration men er definerende for selve vinens identitet.
Den præsenterer sig med imponerende intensitet, smukt mahognifarvet med en intens, kompleks bouquet af valnødder i karamelsirup, puddersukker, syltet citrusskal, syltet figen, fudge og lidt julekrydderier.
Denne portvinsoplevelse nydes bedst for sig selv, men vil dog stå godt til desserter, hvor nødder eller karamel indgår.
Valente 40 Year Old Tawny Port serveres bedst ved 11-15° alt efter årstid og temperament.
Husk også et godt hvidvinsglas, så duftoplevelsen optimeres.
