Villa Fura
Villa Fura er en frisk og aromatisk prosecco, med en afrundet, frugtig profil.
Prosecco er den italienske boble-klassiker, der ikke alene er dejlig på egen hånd: det er også den originale ingrediens til spritz.
Prosecco er en mousserende, oprindelsesbeskyttet vin (DOC-vin) fra området nord og nordvest for Venedig, i det smukke landskab ved den sidste del af Po-sletten, inden Venetos og Friulis rullende bakker bliver til egentlige bjerge.
Dette er den ikke helt knastørre version af prosecco, skræddersyet til dem, der synes, mousserende vin ofte bliver for tørt/surt. En lille frugsødme gør prosecco extra dry til en mere demokratisk størrelse. Selv om den hedder ‘extra dry’, har den på ulogisk vis en anelse mere sødme end ‘brut’.
Nyd denne uhøjtidelige og charmerende prosecco, der med sin frugtige æble- og pære-dominerede stil er mindre stringent end champagne - og velsagtens også en vin, der ved sin stil vil vinde mange fans blandt danskerne, som de er flest i forhold til det franske ikon, som mange, grundet tørhed og mere udtalt gærpræg, har svært ved at holde af. Dens mere jordnære pris er heller ikke svær at holde af.
Nydes køleskabskold.
